Ledelse er måske mere end nogen anden profession en praksis, hvor lederen selv er sit eget vigtigste værktøj.
Af Niels Balslev Wendelboe.
Ledelse er et velbeskrevet fag. Men man kan ikke læse sig til at blive en god leder. Teorien er i bedste fald en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for succes. Kend dine styrker og svagheder som leder. Det gør dine medarbejdere!
Jeg tror ikke der er mange fag eller professioner, der er skrevet så mange hyldemeter litteratur om som ledelse. Og det er for så vidt godt. Ledelse er et fag, med metoder, discipliner og værktøjer der skal læres. Men ledelse kan man ikke læse sig til. Udover at være et fag, er det også en profession, en kontaktsport, en relationsbaseret praksis. Retten til at lede er ikke noget, man får, når man udnævnes. Det er noget man konstant skal fortjene sig retten til. Ledelse i dag udøves ikke med magt – men i en subtil byttehandel, hvor medarbejdere kun lader sig lede, hvis de oplever en værdi ved det.
Og netop derfor er ledelse – måske mere end nogen anden profession, en praksis hvor lederen selv er sit eget vigtigste værktøj. Det gamle udtryk ”Employees join organizations, but leave managers” holder stadig. Du kan prøve at spørge dig selv; de dårlige ledere du uden tvivl har mødt gennem årene; var de dårlige fordi de havde læst for lidt – eller fordi deres personlige og sociale kompetencer stod i vejen for medarbejdernes værdsættelse af deres ledelse – og dermed for deres succes? Ledelse – og dermed ledelsesudvikling – må og skal derfor tages personligt. Kun ved også at inddrage og udvikle de personlige og sociale kompetencer, udvikles lederskabet. Så tag det personligt. Det gør dine medarbejdere – og hvis de ikke kan lide hvad de ser, så har (i hvert fald de bedste) andre muligheder.