Nogle ledelsesteam har behov for hjælp til at fokusere på den fælles opgave – og optimere deres samspil om at løse den.
Ledelseskvaliteten i en virksomhed afhænger i høj grad af, at lederne arbejder godt sammen på tværs af afdelinger og ledelsesniveauer. At de har en klar opfattelse af, hvor de skal hen sammen. At de føler et gensidigt ansvar for hinandens succes. Og at de formår at gøre individuelle forskelle til et fundament for at træffe kvalificerede beslutninger.
Alt det kan styrkes med et velstruktureret og tilpasset forløb, der tager udgangspunkt i teamets fælles kerneopgave og strategiske udfordringer. Grundtanken er, at ansvarlighed, rolleklarhed samt gensidig tillid og respekt er afgørende for, at teamet yder det optimale sammen.
Vi tager afsæt i, hvordan teamet selv oplever sine udfordringer og muligheder – og underbygger det efter behov med interview og korte surveys.